6 eksklusive restauranter i Rom

SA Tanca Crostaceria

email: satancacrostaceriaroma@gmail.com
satancacrostaceria.it

Lørdag er der kun åbent om aftenen. Om Søndagen er der helt lukket.

Centralt beliggende tæt ved Roms opera teater på Viminalehøjen i hjertet af Rom. Sa Tanca crostaceria er det bedste valg for dem, der gerne vil smage fremragende seafood retter i elegante og smagulde belle epoque omgivelser.

Sa Tanca er en fremragende fiske og skalddyrs restaurant kendt for sine mesterkokke og høje kvalitet af friske produkter af alt godt fra havet.

Du kan starte besøget med en frisk østersanretning og champagne mens du slapper af på sofaer i den elegante lounge eller i baren.

Historisk eksempel på luksus og rigdom, – en sand skat, bl.a. bestående af bedste kvalitet af friske østers. . Østers er ”flagskibet” blandt Sa Tancas udsøgte produkter.

Sa Tanca Crostaceria tilbyder den absolut bedste kvalitet af begrebet ”alt godt fra havet”.

Via Palermo, 57 – 00184 Roma (RM), Tel. (+39) 06/48913347

Ristorante Camponeschi

www.ristorantecamponeschi.it

Elegant og smagfuldt indrettet restaurant, beliggende på en af Roms smukkeste pladser ved renæsancepaladset Palazzo Farnese og den Hellige Birgitte fra Vadstenas kloster.

Udsøgt service og raffineret servering af lækre romerske og italienske specialiteter.

Tilholdssted for Roms jet-set og internationale personligheder fra de rige og berømtes verden. Obligatorisk bordbestilling.

Piazza Farnese 50 / 50 a, 00186 Roma, Tel. 06 687 4827

Ristorante Moma

ristorantemoma.it/en/

Raffineret og uformel karakter i hjertet af Rom. Restaurant, vin bar og cigar rum med udstilling af lokale produkter og kulinariske raffinement.

Minimalistisk arkitektur, hvor wenge og varme står i skarp kontrast til den strenge indretning i stål og glas. Restauranten ligger i centrum, kun få skridt fra Via Veneto.

Miljøet er inspireret af MOMA museet i New York. Franco og Gastone Pierini, brødre og ejere, har et ungt og kreativt team til moderne madlavning, med rødder fra de mest autentiske og kulinariske traditioner fra det italienske og mediteranske køkken. 

Venlig og opmærksom service af høj standard.

En moderestaurant med cosmpolitansk publikum.

Via di San Basilio 42, Roma, Tel 06 42 011 798

Casa Coppelle

www.casacoppelle.it

Beliggende ved siden af ovennævnte Ristorante Maccheroni. Lidt mere stilfuld og lidt højere kvalitet. Her gør man sig umage med nydelig anretning af maden og et “touch” af nouvelles cuisine.

Deres kødretter er af høj kvalitet. Særdeles god service og meget rimelige priser. Det anbefales at bestille bord på forhånd.

Piazza delle Copelle 49, Tel. 06 / 68 89 1707

Ristorante Archimede Sant Eustacchio

www.archimedesanteustachio.it

Beliggende i det hyggelige kvarter nær oldtidstemplet Pantheon. Restauranten er kendt for sine lækre friturestegte antipasti.
Gode hjemmelavede pastaretter og lækre fiske og kødretter. Husets oksefillet er værd at sætte tænderne i. Godt vinkort. Det anbefales at bestille bord på forhånd.

Piazza dei Caprettari, 63, 00186 Roma, Tel 06 68 61 616

Trattoria Sora Lella – på Tiber-øen.

kl. 09:00 – 12:00 for bestilling. Info@trattoriasoralella.it www.trattoriasoralella.it/

Herude på den lille Tiber-ø grundlagde teaterskuespillerinden, Sora Lella, restauranten

i 1940, med stor succes. Snart var stedet fyldt med glade og tilfredse, romerske stamkunder.

Udover at være skuespillerinde, var Sora Lella nemlig også en fremragende kok og fremtryllede den ene romerske specialitet efter den anden.

Sora Lella lever ikke længere, men restauranten drives nu af hendes søn, som har arvet Sora Lellas spændende opskrifter.

Hyggelige små lokaler med afslappet atmosfære.

En af mine egne favorit restauranter, når jeg ønsker at forkæle mig selv.

Via Ponte Quattro Capi 16, 00186 Roma, Isola Tiberina, Tel. 06 686 1601