6 Gode mellemklasse restauranter i Rom…

Her finder du mit udvalg af 6 gode romerske restauranter, trattoriaer, osteriaer og pizzeriaer i mellemklasse prisklasse.

Velbekomme – e buon appetito.

Trattoria da Luigi

Trattoria Da Luigi

www.trattoriadaluigi.com

Centralt beliggende på hjørnet af Corso Vittorio Emanuelle, som er den store vej der forbinder Piazza Venezia med Peterskirken. Her serveres særdeles lækre specialiter fra det moderne italienske køkken.

Hyggelig indretning i gammeldags, klassisk stil. Mulighed for udendørs servering på den hyggelige piazza.

Det anbefales at bestille bord på forhånd.

Piazza Sforza Cesarini, 23, 00186 Roma, Tel 06 68 65 946

Antipasti di mare di Luigi

Ristorante Pizzeria Da Francesco

www.dafrancesco.it/

Skøn beliggenhed på lille charmerende plads I de smalle gader vest for Piazza Navona. Et af de få steder i Roms indre centrum, som altid har forstået at holde på sit lokale, romerske stampublium og som stadig har bevaret den gamle, autentiske og uspolerede atmosfære. God kvalitet af de typiske romerske retter og desuden kan man også få pizza her. Det anbefales at bestille bord på forhånd.

Piazza del Fico 29, Roma, Tel. 06.6864009

Carciofi alla romana – artiskokker

Hostaria Costanza

www.hostariacostanza.com

Indtag en dejlig middag i historiske omgivelser. Restauranten er beliggende i ruinerne af oldtidens Pompejus teater, nær stedet hvor Julius Cæsar blev dolket ned.

Hyggelig og interessant atmosfære fremkaldt af indretningen blandt de antikke murrester. Virkeligt godt køkken.

Her kan du prøve de lækre bøffel mozzarellaer og husets lune patè som nærmest smelter på tungen. Mulighed for at reservere bord i separat lokale for rygere.

Det anbefales at bestille bord på forhånd.

Via del Paradiso, 63, 00186 Roma, Tel 06 68 61 717

Ristorante Maccheroni

www.ristorantemaccheroni.com

Skøn beliggenhed i de middelalderlige kvarterer tæt på Pantheon og Piazza Navona. Her kan man sidde udendørs, når vejret tillader det. Stedet er kendt for typiske romerske retter og store portioner.

Særdeles gode pastaretter. Prøv deres “Trofie con tartufo” – pastaret tilberedt med trøfler. Uformel og venlig service. Det anbefales at bestille bord på forhånd.

Piazza delle Coppelle, 44, Tel. 06 6830 7895

Antica Trattoria da Carlone

Belliggende i hjertet af det såkaldte Latinerkvarter, – Trastevere, som regnes for at være en af de mest maleriske og karakteristiske bydele i Rom. Oprindeligt byens fattige arbejder kvarter, men nu om dage det velhavende boheme og kunstner kvarter i Rom.

Hos Carlone bliver der virkelig kredset om kunderne og det er et af det bedre borgerskabs foretrukne restauranter, som endnu ikke er overrendt af turister, men derimod gør hvad de kan for at holde på deres romerske stamkunder. Maden er vidunderlig og virkelig guf for selv den mest kræsne gane.

Forudbestilling anbefales.

Via della Luce 5, Trastevere, 00153 Roma, Italy, tlf: 06 580 00 39

6 eksklusive restauranter…jeg anbefaler